Smedjehøje

De græs- og lyngklædte Smedehøje ligger 72 meter over fjorden og har en storslået udsigt især mod Nordmors og Livø. Vest for Smedehøjene præges landskabet mere og mere af molergravningen.

Til Smedehøje knytter sig en historie om en lystig bjergmand. Sagt på jævnt jysk kunne han godt lide kvinder, men da der ingen var på hans egen alder, fik han et godt øje til øens yngre piger.

I jagten på kærlighed endte han med at bortføre en bondekone fra Debel. Kvindens husbond var ude af sig selv, men bjergmanden bad ham ryge og rejse. Efter lang tid lykkedes det dog for manden at vinde sin hustru tilbage. Men da hun kom hjem, døde hun i stolen ved kakkelovnen.

Nær Smedehøjene er der parkeringsplads med bænke og borde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DK