Fur Museum
Hvis Fur Bryghus er smagen af Fur, er ”Fur Fosiler 55.000.000 år” føde til intellektet. Museet er et landskabshistorisk og geologisk museum med en enestående samling af fossiler fra moleret.
På museet får besøgende fortællingen om regionens landskaber og undergrund – en historie, der spænder fra det tropiske molerhav til istidernes arktiske kulde. De landskabshistoriske indspark kommer i udstillingerne i Gammelhavn og Museumsgården ”Det Lille Land”. Ved sidstnævnte kan gæster opleve, hvordan landbruget på Fur har udviklet sig gennem de sidste godt 150 år. Som en krølle på halen står Tarris Mølle ved Museumsgården. Engang var der over 20.000 gårdmøller i Danmark, men i dag er Tarris Mølle den sidste af sin slags i landet.
Om sommeren arrangerer museet vandreture på Nordfur, hvor der er lejlighed til at se på landskabsgeologi, fortidsminder samt molerbrydning og -efterbehandling. I juli måned er der arbejdende værksteder med gamle håndværk ved museumsgården.
Læs mere om ”Fur Fosiler 55.000.000 år” på museumsalling.dk



Skriv et svar