Færker Odde
Længst mod nordøst ligger Færker Odde og griber efter Limfjorden. En odde er en lang sandarm, der går ud i vandet, hvor den på grund af aflejring af sand og grus hele tiden bliver længere. Mod nord består kysten primært af sandbund, mens fjordbunden mod syd – i Færker Vig – er en blanding af sten, ålegræs og muslinger. Nordsiden af odden er fin badestrand, og om sommeren bliver her sat en badebro op.
Alleryderst på oddens spids soler den spættede sæl sig fra tid til anden.

Skriv et svar