Rødstenen

I bunden af en lang smeltevandsdal ligger ”Rødstenen”, der som sin tvilling ude ved kysten (Den røde sten) består af smeltevandssand og smeltevandsgrus, kittet sammen af jernforbindelser, der er vasket ud af moleret.

Til dagligt syner kæmpestenen dog ikke rød. Det meste af overfladen er nemlig dækket af sjældne lavarter, som giver stenen en grå overflade. Derfor kaldes den ofte ”Gråsten”.

Rødstenen er så speciel, at der knytter sig flere sagn til den. Angiveligt skulle der bo en drage inde i stenen… eller også er det en bjergmand, der engang har spået Kong Valdemar Atterdag!

Rødstenen er omkring 14 meter bred og 5 meter tyk, og den er fredet, så der i en radius på 20 meter ikke må ske terrænændringer, beplantning, bebyggelse m.v.

Ved Rødstenen findes en overnatningsplads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DK