Stendal Høje

Bronzealdergravhøjene Stendal Høje troner 76 meter over Limfjorden og er dermed øens højeste punkt. Fra toppen er der udsigt over det meste af Fur og hele den centrale del af Limfjordslandet: Salling mod syd, Mors mod vest med Thy bagved, Hanherred mod nord, samt Livø og Himmerlandskysten mod øst.

På grænsen til den store, aktive molergrav mod nord lå indtil 1962 Bette Jenses Hyw (Lille Jenses Høj), der oprindeligt var øens højeste punkt. I 1962 blev højen, der ikke var fredet, udgravet for at give plads for råstofindvindingen. I dag står skulpturen ”Molermanden” tæt ved det sted, hvor Bette Jenses Høj engang lå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DK